Igennem et års tid har jeg lavet et projekt om meningsskabende ledelse for Center for Diakoni og Ledelse, hvor jeg har observeret hverdagen på flere forskellige arbejdspladser under Blå Kors, KFUMs Sociale Arbejde og Sankt Lukas Stiftelsen. I den forbindelse har jeg flere af stederne mødt de frivillige, som arbejder disse steder.

Jeg bliver ofte spurgt, om de fire arketyper også kan findes blandt de frivillige. Til det er svaret et rungende ja. Men der er særlige forhold, der gør sig gældende, når det gælder frivillige.

Min erfaring er, at en del frivillige får deres primære kick i det frivillige arbejde. Måske er de af forskellige årsager havnet i et arbejde, der ikke levner den store mulighed for at få det primære kick dér. Måske står de uden for arbejdsmarkedet og savner det primære kick, de fik igennem deres arbejde. Blandt de første er der mange Primadonnaer, som søger at gøre en forskel gennem det frivillige arbejde. Blandt de sidste er der mange Pragmatikere, som savner kollegaer, det sociale arbejdsmiljø og fællesskabet. I andre sammenhænge har jeg mødt Ekstroverte Præstations-trippere, især unge, som engagerede sig i frivilligt arbejde for at kunne skrive det på CV’et til senere brug. Introverte Præstations-trippere findes såmænd også blandt de frivillige, især i mere nørdede foreninger, hvor man kan finde et fællesskab med andre, der har samme passionerede interesse for et emne som én selv.

Det er ikke let at være leder af frivillige. Det sjoveste eksempel om kvalerne ved at lede frivillige hørte jeg engang fra en museumsleder. Museet gjorde brug af en del frivillige, især ældre damer, som hvert år til jul nørklede nisser. Nisserne blev placeret rundt omkring på museet i december måned, og som jeg husker det, var det noget med, at der blev arrangeret en konkurrence, hvor publikum kunne gætte (eller tælle), hvor mange nisser der var udstillet. Over årene havde nissesamlingen nået en anseelig størrelse, og der var ikke længere plads til alle nisserne i udstillingen. Museumslederen måtte derfor påtage sig den vanskelige opgave at vælge nisser til og fra. Det gav anledning til store konflikter og sure miner hos dem, hvis nisser blev valgt fra.

Siden dengang har jeg haft stor respekt for ledere af frivillige. Det er ingenlunde en let opgave, og man skal på nogle punkter trække på nogle helt særlige ledelseskompetencer i lederskabet af frivillige. Man taler om magtens magtesløshed. Ledere har ingen nævneværdig formel magt, når det gælder ledelse af frivillige. Jo, man kan godt bede de frivillige om at forføje sig, men man har jo brug for dem, og de er et uundværligt bidrag til de arbejdspladser, der gør brug af dem.

Skriv et svar