Her følger 2. del af podcasten Endelig Mandag med Line Reeh.

Her bliver vi nørdede – og det elsker jeg! Især er jeg glad for den del af samtalen, hvor vi taler om teorien, der ligger til grund for arketypemodellen. Folk overser ofte teorien bag modellen, og så risikerer man hurtigt, at modellen bliver brugt til overfladisk kasseputteri i stedet for det, der er mit formål med teorien: At skabe dyb indsigt og refleksion.

I denne del taler vi også om Viktor Frankl og Abraham Maslow og om forskellen på ligevægtssøgende og spændingssøgende mennesker – og rigtigt meget andet.

—

Kender du det, at en kompleks faglig eller kreativ udfordring kan drille og frustrere og true med at opsluge dig –  og samtidig føles dybt meningsfuld og hypnotisk tiltrækkende? Belastende og begejstrende på samme tid? Så får du nøglen til at forstå dig selv i den her episode 🙂 Velkommen til en helt vidunderlig samtale om fordybelse, faglige kaninhuller, innovation og om at gøre op med, hvad Hein kalder, “ligevægtsparadigmet” i eksisterende psykologi og motivationsforskning. For man kan faktisk kede sig til stress!

Siden motivationsforsker Helle Hein tilbage i 2013 udgav bestselleren “Primadonnaledelse”, og revolutionerede vores forståelse af motivation hos kaldsdrevne specialister, er hun blevet klogere på et helt afgørende punkt:

Det er ikke villigheden til at bringe ofre for sagen, som hun ellers troede, men hvorvidt vi, dybt inde, trives i processer med store indre spændinger og uvished, som er den afgørende forskel på motivations-arketyperne og dermed for, hvad der skal til for at vi trives.

Skalaen er et kontinuum med henholdsvis spændingssøgende og ligevægtssøgende i hver sin ende Og afhængigt af, hvor på skalaen vi naturligt befinder os, så har vi behov for noget ret forskelligt for at føle mening og dyb trivsel i vores arbejdsliv.

Og det åbner op for helt ny forståelse – også af os selv.

For det ser ud til at 30-40 procent af den danske arbejdsstyrke er spændingssøgende – og procentdelen er endnu højere blandt vidensarbejdere.

Alligevel er størstedelen af det teoriapparat, som vi bruger om motivation, ifølge Hein, baseret på et ligevægtsparadigme –  at mennesket befinder sig og præsterer bedst i ligevægt.

Det kan Helle Hein se passer meget godt på pragmatikeren og det ekstroverte præstationstripper, som trives bedst inden for mestringszonen, hvor mål nok kan være ambitiøse, men også skal være realistiske, så man kan se vejen til dem.

“Men hvis du sætter målsætninger for de to andre, så skaber det ikke den samme impuls, så trækker de bare på skuldrene og tænker, jeg er sådan set ligeglad, sagen er der ovre, så skulle vi ikke gå der hen i stedet for?”

Det betyder også noget for vores forståelse af stress. For hvor de ligevægtssøgende mennesker bliver stressede, opslidte, trætte af at bevæget sig ind i et spændingsfelt, hvor der er for stor usikkerhed og for mange indre spændinger, så har de spændingssøgende, som vi ikke forstår ret godt, fordi psykologien fokusere så meget på de ligevægtssøgende og al stressbehandling er fokuseret på et ligevægtsparadigme, det bedst, når de kan bevæge sig i kompleksitet, i en labyrint med flere indgange end udgange, og fyldt med ukendte, faglige kaninhuller, man kan grave sig ned i.

At være der føles for de spændingssøgende belastende og betydningsfuldt på samme tid. Der er potentiale for dyb mening – men også noget på spil. Meningsfuldt og lidt opslidende på samme tid.

Og det betyder, at der er behov for PAUSER for et fagligt tændt menneske, som Helle Hein selv! Både overspringshandlingerne – som fx at google “hvor høj var Jesus?!” 🙂

Og for de inkubations- og fyld-i-badekarret pauser, som Helle Hein har gjort til en helt bevidst og prioriteret del af sit eget arbejdsliv. Det handler fx om at gå på museum, med utrolig god samvittighed, i arbejdstiden.

Det betyder også noget for, hvordan vi skal indrette vores arbejdspladser og opgaveløsning, så andre end de ligevægtssøgende kan holde ud af være i det.

Gør vi det ikke, så ender vi i menings-stress og i kedsomheds-boreout. Man kan simpelthen kede sig til stress ved at være underudfordret, som Helle Hein udforsker i den bog om stress blandt vidensarbejdere med en spændingssøgende-profil, som hun skriver på for fulde drøn lige nu.

Samtidig går vi som samfund glip af et kæmpe potentiale for banebrydende innovation ved ikke at give mennesker, som for alvor kan tænke ud af boksen, de rammer, som skal til, for at det kan finde sted. Det handler fx om mulighed for uforstyrret fordybelse. (Og nej Helle Hein er heller ikke fan af storrumskontorer!)

Velkommen til en helt uforlignelig samtale, hvor vi går endnu et spadestik dybere i Helle Heins indsigter i motivation og den indre psykologi hos vidensarbejdere.

Vi giver den fuld nørd-gas også på eksistenspsykologen Viktor Frankl, som har skrevet den dybt rørende bog “Psykologi og eksistens” (Gyldendal), om den psykologiske forståelse og teori, som han udviklede på baggrund af sine oplevelser i koncentrationslejrene under anden verdenskrig. Og som, sammen med Maslows tanker om selvaktualisering, udgør en del af det teoretiske fundament for Helle Heins opgør med ligevægtsparadigmet.

Det her er del to af min samtale med Helle Hein. I del 1 fortæller Helle de fire motivationsprofiler. Det giver mest mening at høre den først, tror jeg.