”Så mit bedste råd er: ’Lad være med at give gode råd til andre, der oplever stress, eller er på vej til at blive stressede’. Fordi, der er alle de forstadier til stress, vi kan få øje på. Så lad være med at gøre noget, før du er sikker på, hvad det er for en stressform, du har med at gøre.”

• Hvorfor tilbydes der kun en forklaring og definition på stress, som vi tilmed ikke sætter spørgsmålstegn ved?
• Hvad er det i virkeligheden, der er problemet?
•  Hvordan formår vi at lægge konteksten – og ikke personen – på briksen?

Helle Hein har via sine data om motivation, engagement og mening i arbejdslivet fundet interessante årsager til og perspektiver på stress, som hun udfolder i dette afsnit. Hun argumenterer i sin bog ‘En giftig stresscocktail’ for en nødvendig nuancering af stressbegrebet og dertilhørende behandlingsformer end blot den gængse ‘ubalance mellem krav og ressourcer’. I afsnittet her udfolder Helle de fire stressformer, hun har identificeret i sin forskning: Burnout, Boreout, Moralsk stress og Eksistentiel stress, og hvordan de kan anerkendes, imødegås, forebygges og håndteres.

“Stress opstår i mødet mellem den opgave, der skal løses, den person der skal løse opgaven, og rammerne for opgaveløsningen. Og eftersom vi ikke kan gøre så meget ved den opgave, der skal løses, den er som den er. Og vi kan heller ikke gøre så meget ved den person, der skal løse opgaven, vi er ligesom rimeligt meget, som vi er, så må det være konteksten, vi skal se på. Det er konteksten, vi skal lægge på briksen.”, siger Helle her i podcastafsnittet.