Hvad det var, barnebarnet kunne have malet, opfattede jeg ikke, men jeg forestiller mig, at det er et kunstværk, der forekom damen at være resultatet af en simpel arbejdsproces udført af en person, som hun tilsyneladende ikke tilskrev de store evner.

Det fik mig til at tænke på en artikel, jeg skrev for syv år siden om den kreative arbejdsproces, hvor pointen er, at vi ofte slet ikke forstår, at det tilsyneladende simple kan være resultatet af en sindssygt kompleks arbejdsproces.

I artiklen beskriver jeg et møde mellem en journalist og en kunstner. Journalisten er Jerry Saltz, og kunstneren er Jeff Koons. Jeff Koons er manden bag den gigantiske blomsterhund, Puppy, som pryder indgangen til Guggenheim-museet i Bilbao. For nogle år siden skulle hunden flyttes fra Bilbao og i stedet midlertidigt placeres ved indgangen til Rockefeller Center i New York. En sen aften møder Saltz Koons, mens Koons er i gang med at placere blomsterne på det gigantiske hundeskelet. Det er noget af en opgave. Der er 70.000 blomster, der skal placeres på skelettet. Koons spørger Saltz, om han ikke har lyst til at placere én af blomsterne, og Saltz er ikke sen til at tage imod tilbuddet. Fuld af ærefrygt og glæde over at bidrage til kunstværket, tager Saltz en petunia, som han efter lidt betænkningstid placerer i hundens ene forpote. Koons roser Saltz – og går derefter hen til hunden, hiver blomsten ud og flytter den én centimeter til venstre. Først dér går det for alvor op for Saltz, hvad Puppy handler om. Det kræver 70.000 rigtige beslutninger at lave Puppy.

Derfra kan man selv ekstrapolere: Hvor mange rigtige beslutninger kræver det at lave en Øresundsbro? Hvor mange rigtige beslutninger kræver det at finde det helt rigtige sted at placere en olieboreplatform? Hvor mange rigtige beslutninger kræver det at tilrettelægge en times meningsfuld undervisning? Hvor mange rigtige beslutninger kræver det at udarbejde et velfungerende IT-system?

Måske er det på tide, at vi indser, at det kreative arbejde – hvad enten det er kunstnerisk-kreativt eller vidensarbejde-kreativt – kræver sindssygt mange rigtige beslutninger, og det kræver en højt vidensniveau at træffe så mange rigtige beslutninger. Det kræver også, at man ind imellem træffer nogle forkerte beslutninger, for ingen kan træffe 70.000 rigtige beslutninger i træk uden svipsere, og at man får lov til at lave svipsere uden reprimande eller repressalier. Og så kræver det en arbejdsproces og en arbejdsorganisering, der levner mulighed for, at man kan fordybe sig nok i stoffet til at træffe så mange rigtige beslutninger. På de punkter er der mange arbejdspladser, der har noget at lære.