I dette interview i Djøf-bladet taler jeg om de mange misforståelser, der er i vores traditionelle stressforståelse.

“Når vidensarbejdere får stress, lyder rådet ofte, at de skal have færre komplicerede arbejdsopgaver og trykke på pyt-knappen. Men det gør bare det hele værre, siger ledelsesforsker Helle Hein, der har en bog på vej om emnet.”

En central pointe i artiklen er, at vi må skelne mellem ligevægtssøgende og spændingssøgende mennesker. Den traditionelle stressforståelse er baseret på en antagelse om, at alle er ligevægtssøgende, og at stress skyldes ubalance, og at formålet med stressbehandlingen er at skabe ny balance.

Men spændingssøgende mennesker rammes af helt andre stressformer. For dem skyldes stress i høj grad mangel på mening. Stressforebyggelse eller stressbehandling handler i de tilfælde om at skabe mening i arbejdet – eller fjerne barriererne for mening.

Derfor er det ikke den stressramte, vi skal lægge på briksen. Det er arbejdspladsen, der skal lægges på briksen, hvis der skal findes dybe løsninger på stress.